At sælge sig selv..

.. er lettere sagt end gjort.. Og her hentyder jeg ikke til, at sælge sig selv på gaden: men på papir.
At få alt det sagt, man gerne vil - om alle de ting man kan og kan tilbyde, på kun 1 A4-side!! Og når man, ligesom jeg, har svært ved at begrænse sig - og tilmed synes man har en masse at byde på er det enormt svært!
Jeg forsøger. Har slettet alt - sidder med en helt ny side foran mig. Ikke noget genbrug - Nu skal den være der! Nu skal jeg vise de her mennesker, at jeg er faglig kompetent, menneskelig parat og ikke mindst bare den helt rigtige til jobbet.
Men hvor er det bare svært! Jeg aner ikke hvad jeg er oppe imod - Helt sikkert nogen med den samme fagkombination, helt sikkert nogen med mere erfaring.. Så hvad er det der skal til, før de vælger MIG? Hvad skal man gøre for at skille sig ud - På den rigtige måde? Hvad skal man gøre for at blive set - og ikke mindst husket? Hvad skal man gøre for, at blive kaldt til den samtale, hvor jeg føler det er langt nemmere at sælge mig selv?
Hvad skal jeg gøre for at få jobbet? Og hvad skal jeg ikke gøre?

... Det er altså ikke verdens nemmeste job, at være arbejdsløs!

Når himlen bliver en stjerne rigere..

..sker der noget inde i én.
Specielt når der er tale om, et uskyldigt barn, der mister det mest dyrebare vi har; livet.

Jeg kan ikke sætte mig ind i, hvor forfærdeligt det må være, for de forældre der mister, det eneste man elsker højere end livet. Jeg kan ikke sætte mig ind i hvad man tænker, føler eller tror.
Men jeg ved, at beskeden om Emils død i nat, gjorde så ondt på mig.
Selvom det ikke er en familie jeg er tæt på, selvom jeg aldrig har mødt dem, så ramte det mig, med 120 kilometer  i timen, uforberedt - Lige i hjertet.
Jeg kunne have grædt. Jeg kunne have skreget.
Men hvad hjælper det?

I nat blev himlen en stjerne rigere - En fantastisk, sej og yderst unik stjerne rigere.

lyserød-lørdag.dk

Er en side der fylder rigtig meget for mig for tiden.
For når nu, jeg alligevel 'bare' går herhjemme, kan jeg ligeså godt bruge tiden på noget fornuftigt.
Så nu har jeg besluttet mig for, at hjælpe andre.
Allerede tilbage i marts, så jeg en fantastisk mulighed for dette projekt, da jeg første gang blev gjort bekendt med, at jeg rent faktisk kunne komme til at blive hjælper for kræftens bekæmpelses projekt 'Lyserød Lørdag' - og nu er det en realitet!
Vi har fået lavet en arbejdsgruppe, har fået planlagt en masse aktiviteter, fået fat i over 20 medhjælpere - Og nu skal der bare laves noget!
Sponsorerne vælter heldigvis ind - Selvom vi altid kan bruge flere.

Og for pokker hvor jeg håber, det bliver en succes! Der er virkelig lagt meget tid og mange kræfter i det og hvor ville det være fedt, hvis det kunne lykkes os, at samle de 10.000 kroner ind der er målet.

Jeg håber lokalbefolkningen vil bakke op om projektet, så vi kan være med til, at give en forfærdelig masse penge til et godt formål!

Taber Møde..

.. Det skal jeg til i dag. Nede på Jobhuset, sammen med alle de andre tabere.. For tabere det er vi sgu. Tabere i det her spil, hvor gevinsten er et job. Og taberen - Han blir' jaget vildt. Sådanne tabere er der fyldt med på Jobhuset og nu er jeg en af dem.
Mig der altid har elsket at være i gang, altid har noget at lave og noget så gerne vil.
Men viljen er åbenbart ikke nok. Det burde det ellers være, selvfølgelig i kombination med motivation og kompetencer - Men når man nu besidder alle de tre ting, som burde være de vigtigste faktorer for at få et arbejde, er det simpelthen noget så nedslidende, demotiverende og godt gammeldaws træls, at man slet ikke kan få noget.
Jeg gør hvad jeg kan. Tager ALLE de kurser jeg blir' tilbudt, gennem fagforening, a-kasse og jobcentret. Jeg sender ansøgninger ud dagligt, både til opslået og ikke-opslået stillinger. Jeg søger bredt - Også langt udenfor mit fagområde. Jeg har øjne og øre åbne konstant, hvis nu nogen skulle mangle én.
Men ak.. Det har ikke båret frugt.. (endnu ihvertfald!).
Men jeg håber der snart sker noget, så jeg kan bevæge mig op af fangehullet og igen blive en dynamisk brik i bevægelse, på livets spilleplade.

Farlig Pirat søger skude..

.. Eller skole.. Eller børnehave.. Og så farlig er jeg heller ikke..
Men det ender jeg da med at udvikle mig til, hvis der ikke snart kommer noget jobrelateret ind af døren til mig.
Jeg vil have noget at lave - Have noget at stå op til - Og ikke mindst ud af a-kasse, fagforenings systemet.. Og ind og tjene nogle rigtige penge.

Hvor er det helt ærligt, bare bittert, at man gerne VIL arbejde, men bare ikke KAN få noget arbejde!
Jeg synes ellers jeg gør hvad jeg kan. Søger alt der er slået op - og alt det der ikke er.. Af en eller anden grund, kommer jeg bare aldrig videre.
Min ansøgning er godkendt, af både fagpersoner, familie og folk jeg ikke kender (som derfor ikke bør være farvet af mig, omkring deres holdning til den) alligevel er der bare stilstand.

Nu har jeg prøvet noget nyt. Har taget en chance- Lavet lidt om hist og her, gjort den en del mindre faglig og mere humoristisk - Så må vi se, om de kan bruge en farlig pirat et eller andet sted.. Wraaaa....

En helt ny verden..

... Er det her blogging nu ikke for mig. Til trods for, at det er mit første indlæg, har jeg bevæget mig, dog med forsigtige skridt, rundt i denne virtuelle verden, af mennesker med meninger, dyr med holdninger og dem der bare gerne vil ses og høres.
Jeg har forsøgt - Men er dog kommet fra det igen, i en snæver vending og har glemt alt om brugernavne, koder og hvad jeg egentligt havde tiltænkt mig, da jeg oprettede bloggen.
Denne her gang skal det være anderledes.
Det her er min side og mit råb til verden.
Her vil jeg lave mine frustrationer komme til live, vil dele dem med andre - Så kan I læse dem eller lade være. For frustrationerne er der. De ligger lige under huden, og det prikker voldsomt i dem, bare ved tanken, tanken om at jeg.. Ligesom så mange andre, er .. (Og for fanden hvor er det svært, bare at få ned på skrift!) arbejdsløs. - Eller arbejdesøgende, som de evige optismister på jobcentret mener vi skal kalde det, for ikke at falde i kløerne på den 'identitetsødelæggende depression' mange 'arbejdssøgende' rammes af.
For mit vedkomne er depressionen, eller tegn derpå ikke kommet - Jeg er bare godt gal i skralden. Over vores system, over hvor svært det er ikke at kunne få arbejde og hvor træls det er, at have en uddannelse - Og alligevel blive vraget gang på gang.
For det bliver man!
Enten fordi man ikke har erfaring nok (- Men hvordan skal man nogensinde få mere erfaring, når man ikke kan få noget?!! Velkommen til den onde cirkel!)
Fordi man er 24 år, og mor til en dreng på 2½ (Hvilket jo SKRIGER til himlen, at man snart skal have flere børn!)
Fordi man har en plet på blusen, ikke har de rigtige linjefag eller fordi der bare er nogen der egner sig bedre.

Er I klar over hvor træls det er, at åbne 4-5 breve i ugen, og allerede inden man har kørt kniven igennem kuverten, ved man at der står .. bla bla bla.. bla bla 'Du er desværre ikke kommet i betragtning' og så lidt mere bla bla.. ARGH!!

Så nu sidder jeg her igen. I ansøgningshelvede! Hvor er det svært, at blive ved med at motivere sig selv, til at finde på noget nyt. For hvad var det man skulle have skrevet anderledes, i de sidste 20 ansøgninger, for at have fået jobbet? Og hvordan gør jeg ansøgningen personlig? Og hvordan får jeg det frem i min ansøgning, at lige præcis det her job er ØNSKEjobbet?
Hvordan får jeg et job? Hvordan kommer jeg til samtale? Hvordan pokker, kommer jeg ud af den her onde cirkel, og hvornår pokker får jeg rigtige penge ind på konto'en igen?!!